Lidt om mig
Jeg hedder Anne Katrine Hummelgaard og er 39 år. Jeg er uddannet fra Københavns Gestalt Institut, der er godkendt af Reflektor og Psykoterapeutforeningen. Jeg sørger for løbende at efteruddanne mig, modtage supervision på mine samtaler og går jævnligt selv i terapi. Alt dette er din garanti for, at kvaliteten er i orden.
Jeg har i 7 år arbejdet som frivillig i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Desuden har jeg arbejdet på Furesø Ungdomsskole, hvor jeg har hjulpet med at styrke de unge menneskers selvværd og selvtillid i forbindelse med eksamen og fremlæggelser. Jeg er oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og teatervidenskab, og jeg beskæftiger mig en del med drama og teater. Jeg arbejder desuden som ekstern konsulent for Socialstyrelsen, hvor jeg hjælper med at udarbejde interviewguides og facilitere kvalitative interviews i forhold til peer-støtte (når en person, som selv har haft psykisk sygdom inde på livet, bruger sin særlige erfaring til at hjælpe andre med en psykisk sygdom).
Jeg er gift med Henrik Buch, og sammen har vi en dejlig dreng på 9 år. Jeg bor i Værløse sammen med min familie, 2 undulater og en mild og kærlig golden retriever hun hund (idet vi er meget glade for dyr). Jeg er desuden selv særligt sensitiv.