Særlig sensitivitet – balancen mellem arbejde og familie

 

Mange tænker om særlig sensitivitet at det er en gave og en forbandelse. En gave, fordi gode oplevelser føles intenst. En forbandelse, fordi overstimulering kan være svært at undgå i et travlt liv med arbejde, familie og fritidsinteresser.

Det er en udfordring også mennesker uden det særligt sensitive temperament står overfor, og personer med et almindeligt sensitivt temperament kan måske derfor også finde indlægget nyttigt.

Der findes ingen enkle svar på spørgsmålet, hvordan man balancerer succesfuldt mellem arbejde og familie. Nogle vælger meget hurtigt at gå ned i tid, eller skifter over til et arbejde, hvor det er lettere selv at styre, hvor meget arbejdslivet skal fylde (fx ved at blive selvstændig). Andre vil fokusere mere på fx at inddrage bedsteforældre i forholdet til deres børn, så de ikke behøver, at skære ned på arbejdet. Hvis du har et særligt sensitivt temperament, så nikker du sikkert genkendende til, at du har en tendens til at give dig 100 procent, når du er på arbejde – især hvis du arbejder med mennesker. De færreste kan holde til at give sig 100 procent hvert sekund i et fuldtidsarbejde, derfor er der ikke noget at sige til, hvis du føler, at du har svært ved at magte det. Jeg vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre, og hvordan dine prioriteringer bør være. Der findes masser af bøger, der er fuld af gode råd. Jeg mener helt bestemt, at det bør være op til dig selv, at finde din egen måde at gøre tingene på. Men hvis du kan nikke genkendende til nogle af de nedenstående spørgsmål, så er det måske på tide, at de begynder at prioritere din tid mere bevidst.

 

Spørgsmål til dig selv

Her er nogle spørgsmål til dig – de er ment som en inspiration:

  • Føler du, at du flyver fra den ene opgave til den næste – fra arbejde til familieliv og tilbage igen, og du næsten ikke kan følge med?
  • Har du ofte dårlig samvittighed over for familie, venner og kollegaer?
  • Hvor ofte har du tid til dig selv i løbet af en uge – i forhold til at få dyrket motion, mediteret, lavet din yndlingshobby? Har du helt lagt dig selv til side?
  • Hvilken overbevisning lever du efter – fx ”yde før at nyde”, ”familien er vigtigst”, ”lediggang er roden til alt ond”, ”mit hjem skal være perfekt”. Er du stadig enig i den overbevisning, som du har levet efter? Eller har du måske opdaget, at dit liv bliver for begrænset af den, fordi den er for snæver eller firkantet og måske trænger til at blive blødt lidt op?
  • Har du mistet glæden ved dit arbejde? Hvad skyldes dette? Arbejder du for meget? Eller arbejder du med noget, som ikke rigtig interesserer dig? Er der problemer på din arbejdsplads af mellemmenneskelig karakter (hvilket er ekstra opslidende, når man er særligt sensitiv)? Noget helt andet?
  • Føler du, at din familie sætter pris på dig som kone/mand, mor/far? Ofte giver særligt sensitive meget af sig selv på en måde, som ikke altid bliver opdaget af andre. Fx kan særligt sensitive forældre være meget anerkendende over for deres børns følelser. Det kan være godt selv at være opmærksom på sine egne forcer som forældre og som ægtefælle, når man selv kan se sine egne kvaliteter, bliver de også ofte lettere for andre at se.

 

At se sit liv kærligt efter i sømmene

Disse spørgsmål og mange andre kan man med fordel stille sig selv en gang imellem. Dybest set drejer det sig ikke om, hvilke spørgsmål man stiller sig selv, men at man engang imellem tillader sig selv at se sit liv efter i sømmene på en kærlig og omsorgsfuld måde. Det er heller ikke altid muligt at lave om på tingene. Hvis man er meget træt og ked af det i en periode, og kan se det større billede, fx at man har haft alt for travlt på arbejdet, så kan man måske også forstå, at ens overstimulation ikke kommer ud af den blå luft. Det bliver måske også lettere for en at sige til sig selv, at det er okay, at man ikke er på toppen. Og måske frem for alt, at det er okay at finde måder at aflaste sig på i andre forhold, fx at det i sådan en periode næppe er en god ide at stille op som kontaktforældre for klassen eller involvere sig i frivilligt arbejde. Hvis travlheden på arbejdet kombineres med fx sygdom i den nære familie, så er det måske arbejdet, der i en periode må blive nedprioriteret. Det er ofte ret udfordrende for særligt sensitive at nedprioritere områder i deres liv, fordi de fleste er meget samvittighedsfulde og kan se, hvordan deres nedprioritering påvirker andre. Men for ens egen og alle andres skyld kan det være nødvendigt.

 

I næste blogindlæg skriver jeg om det at være særligt sensitiv og vælge det rette arbejde.

About the Author:

Læg en kommentar