VI FINDER OS SELV I
MØDET MED ANDRE

VI FINDER OS SELV I
MØDET MED ANDRE

Grunde til at komme ud af sin spiseforstyrrelse

Det er individuelt, hvad der motiverer den enkelte til at komme ud af sin spiseforstyrrelse. Jeg har igennem årene hørt mange forskellige grunde til at den enkelte har valgt at gå i terapi for at forsøge at vriste sig fri af sin spiseforstyrrelse. For nogle er det dét at blive forældre, for andre er det, at man gerne vil have en kæreste, sin frihed tilbage til at kunne indgå i relationer uden hele tiden at måtte undvige situationer, hvor der er mad involveret. Det kan også være, at man har haft en spiseforstyrrelse i så mange år, at man til sidst tænker, nu må det bare være nok. Jeg har også oplevet, at det for nogle kan være meget motiverende, når de opdager, at de kan blive eller desværre allerede er blevet ramt af en fysisk eller psykisk skavank, nogle gange af meget alvorlig karakter på grund af spiseforstyrrelsen.

Jeg lister de forskellige fysiske og psykiske skader sat op i forhold til tre forskellige typer af spiseforstyrrelser, anoreksi, bulimi og Bed. Når jeg overhovedet skriver disse ubehagelige ting, så er det fordi, at har man lidt af en langvarig spiseforstyrrelse, så er ens fysiske og psykiske helbred i fare. Mange er slet ikke klar over, hvor farligt det faktisk kan være at have en spiseforstyrrelse, og jeg støder nogle gange på klienter, som slet ikke ved disse ting, selvom de tidligere har været i behandling hos enten psykologer eller psykoterapeuter. Jeg kender også til kvinder og mænd, som har brugt tusindvis af kroner på fertilitetsbehandling, hvor ingen tænkte på at fortælle dem, at deres problemer skyldtes deres spiseforstyrrelse, selvom nogle var åbenlyst overvægtige eller undervægtige eller måske endda havde oplyst, at de havde en spiseforstyrrelse. At have en spiseforstyrrelse er ikke kun at have et symptom på meget smertefulde indre tilstande, det er også i sidste ende at risikere sit psykiske og fysiske helbred.

Ved anoreksi kan man rammes af

Søvnløshed, tænder kan løsne sig, hårtab, svimmelhed, lavt blodsukker, forsinket brystudvikling, nedsat kropstemperatur, væskeansamling i underhuden, blålige kolde fødder og hænder, forstoppelse, dunagtig behåring.

De mere alvorlige ting er langsom hjertefrekvens, man kan i yderste konsekvens dø af hjertestop. Nogle tager deres eget liv. Knogleskørhed, nyreskader, mangelsygdomme, for kvinder fravær af menstruation og for mænd nedsat testosteronproduktion – hvilket naturligvis gør det sværere at få børn. Desuden muskelsvaghed, samt reduktion af muskelmasse.

Ved bulimi kan man rammes af

Hårtab, sår i mundvigene, hævede spytkirtler, stivhed, spændinger, smerte, prikken og diffuse smerter, sår på hænderne, tør hud, tarmproblemer, diarré, forstoppelse, udspilet mavesæk, mavesmerter.

De mere alvorlige er forstyrret hjerterytme, hvilket man kan dø af, hvis det er meget alvorligt. Nedtrykthed, dårligt humør og måske endda depression og selvmord. Spiserørskatar, slap muskulatur, menstruationsforstyrrelser ved kvinder og ved mænd nedsat testosteronkvalitet, hvilket selvfølgelig gør det sværere at få børn. Tandskader, som man kan risikere at bruge mange tusinder af kroner på. Mangelsygdomme, samt nyreskader.

Ved BED kan man rammes af

Ledsmerter.
De alvorlige er hjertekarsygdomme. Luftvejslidelser, galdevejslidelser, diabetes, kræft og højt blodtryk. Det er med andre ord rigtig farligt for kroppen, faktisk kan det være livsfarligt at lide af BED.

Min kilde til disse fakta er Finn Skårderuds rigtig gode bog: Stærk/svag. En håndbog om spiseforstyrrelser.

Der er håb

Det er skræmmende læsning, og jeg har endda ikke skrevet alle typer af skavanker ned. Jeg skriver det dog ikke for at skræmme, men for at gøre opmærksom på, hvor alvorlige spiseforstyrrelser kan være. Man kan blive helbredt for sin spiseforstyrrelse, og nogle af de skavanker man har fået er ikke irreversible, når man begynder at få bugt med sin spiseforstyrrelse og lever mere sundt, så vil nogle af dem forsvinde igen, hvis man er heldig. For nogle af de lidelser, hvor det fremover er et livsvilkår at døje med dem, vil de i det mindste komme under nogenlunde kontrol. I det mindste er det disse skavanker, som får nogle til at beslutte sig for at søge hjælp, eller de er lige den sidste dråbe, der giver en lysten til at banke spiseforstyrrelsen over i venstre ringhjørne. Jeg kender mange, som ville ønske, at nogen havde fortalt dem om disse konsekvenser noget før. Nogle står tilbage med en følelse af svigt, og det er fuldt forståeligt. Jeg havde selv engang en spiseforstyrrelse, og jeg ville have ønsket, at nogen havde oplyst mig om disse ting tidligt i mit sygdomsforløb. Det havde været fornuftigt, kærligt og omsorgsfuldt – selvom det ikke ville være rart at høre på.

 

Kærlig hilsen

Anne Katrine

By |juli 11th, 2017|0 Kommentarer

About the Author:

Læg en kommentar