Er du pårørende til en person med en depression?
Jeg skriver dette blogindlæg til dem, som er voksne pårørende til en voksen person med en depression. Blogindlægget vil indeholde lidt information om de første tegn på depression, hvad du som pårørende kan gøre, medicin og behandling og et afsnit om, hvordan du passer på dig selv.
Depressioner er som skygger i mørket, de kan ikke ses med det blotte øje, men man kan som pårørende se effekten af dem. Hvordan personen med depressionen forvandler sig fra at være livsglad og handlekraftig til at være en person, som ikke har nogen energi og dertil har fået et mørkt og trist syn på livet. Det kan være svært at forstå, når man er pårørende. Men for personen med depressionen ER depressionen en meget reel størrelse, der ændrer hans eller hendes måde at tænke, se, føle og høre på. Den kan også give kognitive problemer i form af koncentrations- og hukommelsesbesvær. Samtidig gør depressionen også, at personen hurtigt bliver udmattet. Det kan føles meget ensomt, når ingen kan se, at man har det rigtig dårligt. Det er derfor vigtigt, at omgivelserne har en vilje til at tro på, hvad personen siger om sig selv, selv om de måske ikke helt forstår det. Jes Gerlach skriver, at depression er en sygdom, der forringer livskvaliteten i en grad, så de fleste andre sygdomme ikke kan følge med. En dansk undersøgelse viser, at en rask person har en livskvalitet på ca. 75 (målt fra 0 – 100), en person med skizofreni har en livskvalitet på 65, men hvis den raske person eller personen med skizofreni får en depression, så ryger livskvaliteten ned på 35. Det siger noget om, hvor slemt det føles at have en depression (Gerlach, 2014 s. 19 f.).
De første tegn på depression
Hvis du har en ide om, at en person som du er pårørende til måske har en depression, så spiller du en afgørende rolle. For mange mennesker er det lettere at fejle en fysisk sygdom end en psykisk. Derfor er din rolle som pårørende meget vigtig i form af, at du kan støtte, igangsætte og skubbe bagpå, så den du er pårørende til kan få hjælp hurtigst muligt.
Jes Gerlach skriver følgende tegn ned, som du kan holde øje med:
- Kernesymptomer: Tristhed, nedsat lyst og nedsat energi og øget træthed
- Ledsagesymptomer: Nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, selvmordstanker, kognitive symptomer, psykomotorisk hæmning, søvnforstyrrelser og appetitændring
- Andre depressionssymptomer: Angst, irritabilitet, aggression, smerter og manglende sexlyst (Gerlach, 2014, s. 30)
Hvad hjælper på en depression
Diagnose
Det er slet ikke sikkert, at du som pårørende ved, hvor syg eller lidt syg, den som du er pårørende til egentlig er. Mange med en depression vil forsøge at tage hensyn og fx ikke fortælle deres nære om destruktive tanker og selvmordstanker. En læge eller psykiater vil kunne finde ud af, om den som du er pårørende til har en “let”, moderat eller svær depression. Gerlach skriver følgende om diagnosticering: Har personen mindst to af kernesymptomerne og mindst to ledsagesymptomer fra ovenstående skema i mindst to uger, taler man ofte om en “lettere” depression. Hvis der er mindst to kernesymptomer og mindst fire ledsagesymptomer i tilstede i to uger, taler man ofte om en moderat depression. Hvis personen har alle tre kernesymptomer og mindst fem ledsagesymptomer på to uger, så taler man typisk om en svær depression (Gerlach, 2014 s. 49).
Medicin
I medierne har der været en meget ophedet diskussion om lægers lemfældige omgang med medicin, hvor nogle læger er tilbøjelige til at overdrive receptudskrivning for egen vindings skyld. Mange mener, at medicinalindustriens overordnede fokus er at tjene penge, og den derfor kan finde på at fuske med resultaterne af et nyt præparat. Der har også været skrevet om langtidsvirkningerne af medicinen måske kan være skadelige, at den har en vanedannende effekt, og desuden er der sået tvivl om hvorvidt den overhovedet hjælper. Andre læger har været lodret uenige i mange af disse påstande og mener, at det ikke at tage medicinen ved en svær depression kan være direkte livsfarligt. At være pårørende i den jungle af meget modstridende information er ikke morsomt. Men det er vigtigt at vide, at medmindre du har en medicinsk eksamen, så er du ligesom mig ikke fagmand. I forhold til depression så mener jeg, at man både som psykoterapeut og som pårørende ikke blankt skal afvise antidepressiv medicin, men forholde sig ydmygt til det faktum, at det er uden for ens kompetenceområde. I dette blogindlæg læner jeg mig op af det, som Gerlach skriver om medicin og terapi.
Gerlach skriver, at fx ved svær depression er medicin ofte nødvendig, nogle gange for at terapi overhovedet bliver mulig. I forhold til de andre depressionsformer skal man helst have forsøgt sig med grundig information og samtaleterapi først. Fx kan medicin blive nødvendig, hvis samtaleterapi ikke har hjulpet igennem 3 måneder (Gerlach, 2014 s. 237).