VI FINDER OS SELV I MØDET MED ANDRE

VI FINDER OS SELV I MØDET MED ANDRE

VI FINDER OS SELV I MØDET MED ANDRE

Psykoterapi i Helsingør og Hillerød

Har du brug for at få bearbejdet svære oplevelser i dit liv? Eller står du over for noget, som er ved at ændre din tilværelse? Med psykoterapi kan du få hjælp til at håndtere forskellige hændelser.

Hvem har brug for psykoterapi?

Psykoterapi henvender sig til alle mennesker, fordi man ikke nødvendigvis behøver at være syg for at ønske ændringer i sit liv. Det kan være en fordel at lave ændringerne præventivt, og til det er det ofte en god idé at have en anden person ved sin side, som en nænsom medspiller og en ærlig modspiller. Målet er at skabe klarhed, for når du ser dig selv og dit liv klart, så er forandring mulig.


Nogle gange gange er ændringer ikke nødvendige blot det, at du har set på dig selv og din situation med kærlige øjne kan være nok. Dette kaldes den paradoksale ændringsteori, fordi det er et paradoks, at man kan ændre sig blot ved at acceptere sin situation og sig selv. Hvis du for eksempel er meget nervøs, kan det at acceptere nervøsiteten fuldt ud medføre en øjeblikkelig ændring, hvor nervøsiteten forsvinder.

Hvad kan jeg gøre for dig?

Jeg tilbyder dig samtaler, hvor det er din nuværende livssituation, der er i fokus. Det handler meget om at nå frem til en dybere erkendelse af, at du er, som du er, og at du er god nok – altså selvaccept. Først med selvaccepten er det muligt at blive sig selv helt og holdent, fordi du ikke længere bekriger dig selv.


En psykoterapeutisk samtale vil normalt tage mellem 1 og 1 ½ time. Det er individuelt, hvad der virker bedst.

Udvikling gennem terapi

Jeg har valgt den hvide skovlilje som logo. Den hvide skovlilje er for mig et symbol på, hvad der sker, når du udvikler dig igennem psykoterapi.

Den hvide skovlilje kan ligge under jorden igennem flere år og blot vente på, at de rette vækstbetingelser opstår. Ligesom den hvide skovliljes vækst er betinget af bestemte forhold, er din personlige vækst afhængig af, at du finder frem til netop de ting, som er nærende i dit liv og får dig til at gro. Det er individuelt, hvad disse ting er, og jeg vil gerne undersøge dem sammen med dig.

Hvis du har haft eller stadig har en psykisk sygdom, så er du ligeledes meget velkommen. Jeg ved mest om angst og spiseforstyrrelser.

Den måde jeg opfatter psykisk sygdom på er meget inspireret af Lars Sørensen:

“Vi bliver ikke psykisk syge, fordi vi får en psykisk sygdom. Vi bliver psykisk syge, fordi vi lider psykisk, når noget voldsomt og tilsyneladende meningsløst overgår os. Når vold, misbrug og terror bliver umenneskelige betingelser for tilværelsen, må vi reagere på det. Hvis ressourcerne til at reagere ikke er til stede i personen selv eller i vedkommendes netværk, bliver traumatiseringen en kendsgerning.”

Dette citat er fra Lars Sørensens bog “Smertegrænsen”. Han var en af mine undervisere fra KGI, og hans menneskesyn er, som det tydeligt fremgår af citatet, meget sympatisk. Han ser mennesket bag diagnosen, og han lærte os at være så respektfulde terapeuter som muligt.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål er du altid velkommen til at ringe til mig på 2244 2220 eller skrive til mig på mail akh@respekta.dk . Du kan også benytte dig af kontaktformularen, og så vil jeg vende tilbage hurtigst muligt.

Gestaltterapi

Gestaltterapi er den form for psykoterapi, som jeg lærte på min uddannelse på Københavns Gestalt Institut.

Meget kort sagt handler gestaltterapi om at undersøge, hvordan du handler i dit liv, hvad der er på færde. F.eks. hvad det er, som gør, at du igen og igen løber ind i de samme slags problemer. Det er altså først og fremmest en undersøgelse og udforskning af, hvordan du gør i dit liv.

Gestaltterapi bygger på eksistentialismen, som lægger stor vægt på valget, ansvaret og friheden.

Valget

Det er ikke altid muligt at vælge frit som menneske. Men jeg kan selv vælge, hvilken værdi jeg tillægger en bestemt hændelse, vælge hvordan jeg forholder mig til det skete samt vælge at søge hjælp, hvis jeg har svært ved at håndtere det, som skete.

Friheden

Det ligger i, at jeg selv bestemmer, hvordan jeg vil se på tingene, og hvad jeg vil stille op med min opfattelse. Men det er selvfølgelig ingen absolut frihed i og med, at jeg er påvirket af de mennesker og den kultur, som jeg lever i. Det er frihed inden for de rammer, som konteksten giver.

Med friheden og valget følger angst. Jeg er ansvarlig for mine valg og for at skabe mening i det meningsløse. Det kan være angstprovokerende at indse, at det er mig, som skaber meningen, og at den ikke er givet på forhånd.

Ansvar

Jeg har et ansvar for mig selv og for andre som et voksent menneske. Når jeg handler, så påvirker det andre. Når jeg undlader at handle, så påvirker det ligeledes andre.

Fokus på her og nu

Gestaltterapiens metode er fænomenologien, der beskæftiger sig med HER og NU. Det betyder, at både fortiden og fremtiden ses gennem nutidens optik – ved hele tiden at have for øje, at du og jeg er her lige nu.

Det vil derfor altid være det, som du som klient bringer ind i terapien, der er i fokus.

Jeg vil som terapeut følge dig fordomsfrit og så vidt muligt uden tolkninger. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke også kan blande mig ved at spørge ind til ting eller fortælle dig, hvad jeg tænker eller ser.

Fænomenologien kan gøre det lettere at forandre indgroede mønstre. Et eksempel kan være, at jeg handler som om, at jeg stadig befandt mig hjemme hos mine forældre, men jeg sidder faktisk med et helt andet menneske, f.eks. min terapeut, som kan møde mig på en helt anden måde – og derfor behøver jeg ikke længere at handle, som jeg gjorde en gang.

Jeg benytter mig af gestaltterapi sammen med dramaterapi, hvilket er en kombination, som man ofte ser i udlandet, men som er forholdsvis sjælden i Danmark.

Psykoterapi

Har du brug for at få bearbejdet svære oplevelser i dit liv? Eller står du over for noget, som er ved at ændre din tilværelse? Med psykoterapi kan du få hjælp til at håndtere forskellige hændelser.

Læs mere

​Spiseforstyrrelser

Starter ofte som en redningsplanke, man klamrer sig til, når man ikke kan se andre muligheder, og livet føles som et frådende hav. Men på et tidspunkt bliver spiseforstyrrelsen et problem i sig selv og man får brug for hjælp.

Læs mere

Dramaterapi

Er meget udramatisk, idet svære problematikker kan ses på sikker afstand igennem f.eks. et billede, sandplay eller historier. Dramaterapi er især velegnet, hvis man har oplevet traumatiske ting og /eller er meget visuelt orienteret.

Læs mere

​Pårørende

Mange som har været pårørende til psykisk sygdom igennem længere tid, vil selv i perioder have brug for støtte. Især hvis man er (voksent) barn af en person med en psykisk sygdom, kan man have brug for hjælp.

Læs mere

Eksamensangst

Oplever man angst for at gå til eksamen, er det vigtigt at vide, at selv om angst er meget ubehageligt, så er det ikke farligt, og man kan lære at håndtere sin angst med de rette værktøjer. Eksamensangst er ikke ualmindeligt.

Læs mere

Særlig sensitiv

Hvordan lever man med og ikke imod dette fine temperament? Jeg kan give værktøjer, der kan hjælpe dig i forhold til f.eks. arbejde og parforhold. Det skal ikke være en byrde at være sensitiv.

Læs mere

Besværlige følelser

Uanset hvad du føler, om du er ked af det, frustreret, sur eller vred, så er det okay. Men nogle følelser kan være svære at håndtere. De svære og mere besværlige følelser kan jeg hjælpe dig med at komme til bunds i. 

Læs mere

Hvis du har brug for at tale så ringer vi dig gerne op. Hvad end du vil tale om forløb, priser eller noget helt andet er du altid velkommen til at udfylde formularen.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt